Prisen på de 249 kr. er for begge dage.
Vi syer små tørklæder (og går i gang med det store) onsdag d. 25.10.
Lørdag d. 11.11 syer vi det store vamsede tørklæde og kæresteluffer.
Det kommer til at foregå “live” i en lukket Facebookgruppe.
Læs mere om dette nederst på siden.
Fortvivl ikke hvis du er forhindret den ene dag – du får nemlig en optagelse, som du kan se, når det passer dig bedst.
Hvad skal vi sy?

I Facebook gruppen ligger der også inspiration til et endnu mindre tørklæde. Men syet ud fra samme metode som dette.

Stor lækkert varmt og vamset tørklæde. Det kan være lidt svært at få klippet ordentligt ud – men bare rolig. Det hjælper jeg dig med i den Facebook gruppe, hvor det kommer til at foregå.
🧵Sy en trense på din overlocker
🧵Kæmpe knap syes i hånden – uden knuder
I Facebook gruppen vil der også være en udgave i denne mode syet i dobbelt gauze, som du kan bruge til hverdag og fest.
Desuden ligger der en vejledning til at lave tørklædet knap så stort, hvis du gerne vil have det lidt mindre.

Kæresteluffe – dobbeltluffe – hånd-i-hånd luffe. Gaven til manden, kvinden, moderen, faderen, bedsteforældrene – der ikke ønsker sig noget.
Denne luffe er helt fantastisk til dig/dem, der gerne vil holde i hånden på en gåtur.
For 4-5 år siden skulle jeg finde på en lille julegave til min ældste nevø. Hvad skulle jeg finde på?
Aaaah… en kærestehandske, så han kan holde sin skønne kæreste i hånden – uden at skulle kæmpe med luffer og handsker.
Den kan også bruges, når man skal holde sit barn i hånden om vinteren 😀.
Kan alle være med?
JA – alle kan være med til at sy dette – det foregår i et stille og roligt tempo.
Det er på begynder niveau – lige til at gå til.
at jeg syer det hele i strækstof, benytter jeg min overlocker.
Har du ikke sådan en fætter, så syer du bare på din almindelige symaskine.
Og nej, du behøver ikke ud og købe masser af nye materialer.
De materialer som jeg har brugt og bruger til arrangementet er hovedsageligt strækstof. Så det bliver lækkert blødt. Men du kan også bruge fastvævede materialer. Det kommer jeg mere ind på i Facebook gruppen, hvor det hele kommer til at foregå.
Jeg har mest brugt rester, knapper jeg har samlet gennem tiden og tørklæde fra genbrugen.
“Sy sammen” er skræddersyet til dig, der:

gerne vil være fri for at skulle pakke dine maskiner, stof, tråd og div. syredskaber for at komme på kursus.
Du kan heller ikke glemme noget, for du har det hjemme lige ved din side.

syer i dit eget tempo, når du har tid og overskud.
Håret må gerne stritte, bukserne sidde løse, futter på fødderne – se, det er hygge syning.

ønsker undervisning forklaret på en lettilgængelig og inspirerende måde af Fru C. Som har lærerbrillerne på – og klar til at svare på dit spørgsmål.
Du må ikke føle dig forpligtet til at skulle sy med, når jeg er “live” i Facebookgruppen.
Jeg ved, at de fleste suger til sig og så syer, når der er ro og overskud til det.
Det kan være, at du sidder med en god kop kaffe – eller the – med benene oppe.
Holder øje med hvad der sker, skriver nogle notater – måske afprøver en teknik.
Når du så har tid, lyst og overskud, går du stille og rolig i gang – måske med mig ved din side på en skærm (nogle har også sat mig op på tv’et…).
Pause – spole lidt tilbage – eller frem, sy.
Hov, hvordan var det lige det var? Så ser du det bare igen.
Alt dette kan du glæde dig til:
3 timers syning med Fru C, som underviser i forskellige teknikker
Gode tips og råd til at få flotte resultater
Mønster til 2 forskellige små tørklæder
Mønster til det store lækre vamsede tørklæde (inkl. vejledning i at gøre det mindre, hvis du ønsker dette)
Mønster til kærestehandsker
Mulighed for at stille spørgsmål undervejs
En optagelse af begge dage, som du kan se igen, hvis du får behov for det. Eller hvis du bliver forhindret en af dagene.
Praktisk info
Det hele kommer til at foregå online i en lukket Facebook gruppe.
Det vil sige, at det kun er muligt at komme med i denne gruppe, hvis du har købt adgang til dette arrangement. Derfor skal du også skrive din mailadresse, når du anmoder om at komme ind i gruppen.
Du får meget mere info om dette i en kvittering, som du modtager efter køb.
I denne Facebookgruppe lægger vi bl.a. oplysninger om materialer, mønstre og inspiration.
Det er også her, at vi afholder live-arrangementerne. Hvor du kan sy med eller se, hvordan jeg gør.
Det plejer at være super hyggeligt – og jeg er ikke bange for at grine lidt af mig selv, hvis der er noget, der kikser.
Når vi har afholdt hele arrangementet, redigerer vi optagelserne.
Herefter har du mulighed for at kunne finde dem på vores kursusplatform og se dem, når det passer ind i dit program.
Du bliver automatisk tilmeldt nyhedsbrevet, så vi må og kan sende de nødvendige oplysninger til dig. Samt kan kontakte dig med info om vores kursusplatform, hvor du bagefter har adgang til optagelser af arrangementet.
Hvis du ikke ønsker at være tilmeldt nyhedsbrevet efterfølgende, så kan du let afmelde med et enkelt klik.
👉Men først når arrangementet er afholdt – ellers går der ged i teknikken.
Er der noget teknik der driller, så er Christian kun et telefonopkald væk.
Han er rigtig dygtig til at hjælpe og har fuldstændig styr på den tekniske del.
Det lyder bare rigtig hyggeligt og lærerigt
Jeg vil gerne købe adgang til “Sy sammen” med Fru C, hvor vi skal sy lækre tørklæder og søde kærestehandsker.
Prisen er 249 kr.
Du klikker bare på knappen her: