Jeg kan lige så godt sige det med det samme.
Dette kursus kræver, at du øver dig. Vil det ikke helt, som du gerne vil, så prøver du bare igen – og måske skal du se et modul i kurset igennem igen.
Du må ikke forvente, at du kan det hele med det samme. Derfor vil jeg anbefale dig, at du deler det op i moduler. Så du afsætter tid til at dykke ned i emnerne – finder knapperne – stiller på dem. Så du kan se og mærke med fingrene, hvad der sker med din søm. Måske skal noget af det kun afprøves 1 gang. Andet skal du måske prøve 5-10 gange, før du opnår færdigheden. På kurset lærer du alt det grundlæggende, og så er det DIG, der skal i gang med arbejdet.
Jeg tager udgangspunkt i en Juki 214 overlocker, men dette kursus er ikke kun henvendt til denne maskine. Selve teknikken og forståelsen bag alle knapper er den samme uanset hvilken maskine, du sidder med (på nær BabyLock!).
Jeg kommer dog ikke ind på at tråde lufttrådede maskiner. Men de kan sagtens være med!
Da jeg ved, at knapper kan være forskellige og sidder forskellige steder, er der taget højde for dette i kurset. Det kan være en god idé at have brugsvejledning ved din side. Hvis en knap har forputtet sig.
Du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er en knap, som du ikke kan finde.